Lækre boller med risengrød

Print page

Boller med risengrød

Når jeg laver risengrød er der altid en del tilbage. Og selvom Lucas ville kunne spise den hver dag, hvis det kunne havde stået op til ham 😀 , så er Michael ikke en rigtig risengrød spiser… Så der er altid en god portion tilbage 🙂

Sidst bestemte jeg mig for at bruge den i bollerne. De bliver altid meget lækre med risengrød. Normalt bruger jeg kun hvedemel i bollerne når der skal være risengrød i, men i dag, bestemte jeg mig for at bruge af min melblanding for at lave dem lidt mere grove.

Der kom en stor portion boller af dejen og jeg delte dejen i to dele. Den ene del blev til almindelige boller og den anden fik en anden form 🙂 De blev til noget der, efter min mening, ligner snefnug 🙂 En fin afveksling, syntes jeg, især når vi nærmer os Julen. Jeg fryser en del af boller for tiden, for at kunne bruge tiden på noget andet i december og alligevel spise dejlige hjemmebagte boller 😀

Jeg brugte ca 600 g risengrød i dejen men mindre kan sagtens gøre det. Husk bare at i så faldt skal du heller ikke bruge så meget mel.

Ingredienser:

  • ca 1000 g mel (jeg brugte 500 melblanding og 500 g hvedemel)
  • 50 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • ca 75 g smeltet smør
  • 2 tsk salt
  • ca 600 g risengrød fra sidst
  • 3 æggehvider, du kan sagtens bruge 2 æg i stedet for
  • 1 spsk sukker
  • 1 mindre æg til pensling

Fremgangsmåde:

  1. Kom gær, sukker, lidt mælk og lidt mel i skålen og bland det hele godt.
  2. Lad blandingen stå fem minutter til den begynder at blive svampet.
  3. Kom ca 500 g af melet i samt de resterende ingredienser.
  4. Ælt godt, jeg gjorde det i en maskine.
  5. Dejen er sikkert meget klistret så tilsæt mere mel i som du ælter, helst 100 – 200 g ad gangen. Det er ikke sikkert, at du skal have hele 1000 g i dejen. Jeg har oplevet at mel kan have forskellig fugtighed afhængig hvor den kommer fra. Fx. bruger jeg noget mere mel hvis den er fra Lidl end hvis jeg købte den et andet sted.
  6. Ælt dejen i ca 12 – 15 minutter. Du skal gerne få en elastisk dej der ikke er for hård og ikke klistrer så meget til fingrene. Jeg vil altid helst have at dejen er lidt klistrende for det giver meget flotte og luftige boller 🙂
  7. Lad dejen hæve ca 30 minutter, et varmt sted, under et klæde.
  8. Når dejen har fordoblet størrelsen del den i to store boller.
  9. Del hver af dem i 4 mindre og, igen, hver af dem i 4 små stykker. Du skal ende med 32 stykker i alt.
  10. Form hver af stykkerne til runde boller og læg 16 af dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Har du ikke bagepapir kan du smøre bagepladen med smør, margarine eller olie.
  11. Hvis du syntes, at bollerne er for klistrede til at have med at gøre, kan du tage lidt mel på hænderne og forme boller, det hjælper meget.
  12. Tænd ovnen på 225 grader og lad den første portion af boller hæve i ca 30 minutter mens ovnen varmer op.
  13. De andre 16 stykker skal du flade lidt ud og skære dem med saksen i enden mod midten. Skær først 4 gange, lidt ligesom du skulle skære dem i et kors men uden at skære dem i midten. Derefter skær hver del i to. Kig på billeder for at se hvordan jeg gjorde 🙂
  14. Kom dem på en bageplade og pres hver af dem ned i midten, det kan du gøre enten med fingeren eller med en træske.
  15. Lad dem hæve.
  16. Efter 30 minutter pensl bollerne med sammenpisket æg og bag hver portion for sig i ca 15 minutter eller indtil de bliver brune på overfladen.

Velbekomme!

Lækre boller med risengrød

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

13 tanker om "Lækre boller med risengrød"

  1. Super dejlig opskrift 😘👍🏼👍🏼
    Bollerne smager fantastisk ❤️
    Glæder mig til at lave endnu en portion imorgen med grovmel 👌🏻👍🏼👍🏼

    • Hej Bettina!
      Tusind tak fordi du skrev om det! De er virkelig lækre og jeg er mega glad at du også syntes det!
      Jeg er spændt at høre hvordan det gik med den anden portion med grovmelet. 🙂
      Mange hilsner fra Tamara

  2. Jeg syns de boller er fatastike så dejlig dej og rigtig luftig de smag så godt men hvordan kan det være at der skal blive 36 bolle jeg fik kun halvdelen

    • Hej Ronja,
      Tusind tak skal du have 🙂
      Jeg tror at det kommer an på hvor store man laver dem.
      Jeg plejer at lave dem ret små da de vokser meget og de er nemmere at håndtere når de er mindre.
      Mange hilsner,
      Tamara

  3. Har før bagt brød og boller med risengrød, men aldrig fået dem så luftige som disse, rigtig lækre boller.

    Mvh Sarah

  4. Dine boller ser fantastiske ud, men har du ikke glemt noget vædske? Du skriver lidt mælk, men hvor meget. Er lidt mælk ikke alt for lidt til den store portion? Glæder mig til at se dig svar.

    • Kære Christel,
      Mange TAK!!! Jeg glemte simpelthen at skrive hvor meget mælk der skulle til dejen 🙂
      2,5 dl 🙂 Jeg retter opskriften med det samme 🙂
      Endnu engang TAK. 🙂
      Glæder mig til at høre om hvordan det gik med atbage dem 🙂
      Hilsen,
      Tamara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *