Nakkesteg der blev til Pulled pork. ‘Comfort food’ og en hurtig løsning hvis du er uforberedt.

Print page

Hurtig pulled pork

Så…. Husker du altid at tage kødet ud af fryseren til næste dag? Eller, er du lige som mig, glemsom og kommer i tanke om det alt, alt for sent? I går planlagte jeg at lave noget ud af det flotte stykke nakkesteg jeg købte før Jul. Men, men men… søndag morgen kunne jeg konstatere, at den ligger stadig i fryseren og når ikke at blive klar til aften… Suk… Jeg havde også bestemt mig for ikke at lave andet end højst nødvendigt efter en hektisk weekend med Lucas’ fødselsdag og gæster fra morgen til aften (trods det, at jeg ikke havde det særlig godt) men bruge dagen på at gå en tur og ellers hygge sammen med mine to dejlige mænd 🙂

Så jeg fandt en alternativ til min planlagte mad og vupti!… 6 timer senere sad vi ved spisebordet og spiste den dejligste pulled pork 😀 Der er måske nogen af jer, som vil sige ‘jamen det er da ikke en rigtig pulled pork…’ Oh… Nej… ikke med de sædvanlige amerikanske krydderier men ikke desto mindre smager den meget lækkert 🙂

Hvad gjorde jeg?

  1. Jeg tog min fine nakkesteg ud af fryseren (ca 1,5 kg).
  2. Tændte ovnen på 150 grader.
  3. Tog min lille støbejerns gryde og hældte en dåse flåede tomater i.
  4. Derefter tog jeg 4 – 5 fede hvidløg og smed dem i tomaterne sammen med ca. 1 spsk. stødt paprika, lidt salt, peber og cayennepeber samt ca. en fjerde del af suppeurter.
  5. Ovenpå lagde jeg (den frosne) nakkesteg som jeg dryssede med lidt mere paprika og salt.
  6. Så låg på og ind i ovnen.
  7. Jeg stillede uret til at ringe om ca. 6 timer og gik en tur min familie 🙂

Kl. ca 17:30 var stegen klar. Og den viste sig så klar, at den kunne deles med et par gafler. Så jeg bestemte mig for at dele kødet ligesom man gør med pulled pork og blande det hele sammen med sovsen. Dertil lavede jeg en god portion tzatziki og tomatsalat med løg og olivenolie. Lucas fik også lidt ris til, den havde vi i køleskabet fra dagen før 🙂

Mums! 🙂

PS Vi skal spise rester i dag 🙂

HurtigPulledPork

Hurtig Pulled pork med tzatziki

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

 

2 thoughts on “Nakkesteg der blev til Pulled pork. ‘Comfort food’ og en hurtig løsning hvis du er uforberedt.

  1. Så faldt jeg lige over din opskrift på pulled pork. Jeg er også glemsom, men i dag havde jeg fået taget en nakkesteg ud. Det er søndag og jeg ville gerne slappe/strikke og se udsendelse med Vivian Høxbro.
    Hustanden består af to drenge på 11 og 14(næsten) og så min mand og jeg. Mine hankøn skulle være forkælet mhp på mad. Så nu skal din opskrift stå sin prøve.
    jeg havde en rest purrerede tomater, der kom hvidløgsfed i, der blev krydret med røget paprika, og god barbecue krydderblanding. Herefter 1 gulerod, 2 porrer og 2 stænger selleri over nakkestegen. Nakkestegen var ikke helt lille, den fyldt faktisk det meste af gryden, og den var tøet op.
    Hele herligheden kom i oven kl 12 ved 150 grader. Nu kan jeg så slappe af med mit strikketøj, se tv og glæder mig til duften vil brede sig i hele huset.
    Skriver senere for at informere om herrernes bedømmelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *