Ula’s mor fantastiske gærdejskage (drożdżówka).

Print page

IMG_8267_1

Min barndoms venindes mor bager den mest fantastiske gærdejskage nogensinde. Ula har delt mors opskrift med mig med disse ord: “Jeg kender ikke nogen som IKKE kunne lide den. Når jeg tager af sted til nogle venner tager jeg altid to brædepander med denne kage, og de bliver spist i løbet af ingen tid.” Og hun har ret 🙂 Jeg elsker kagen, og opskriften vil jeg dele her med jer, så I også kan bage Ula’s mor fantastiske gærdejskage.

Den er lidt mere kompliceret end andre opskrifter jeg har, men stadig nem at lave. Jeg har bagt den med jordbær og en smuldredej ovenpå. Men den kan også bages uden frugt eller med andet frugt, kun fantasien sætter grænser her 🙂

Ingredienser:

  • 2,5 dl mælk
  • 125 g smør
  • 4 æggeblommer (5 hvis æggene er små)
  • 1,5 dl sukker
  • 50 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 1 spsk piskefløde
  • 0,5 spsk solsikkeolie
  • juice fra en kvart citron og citronskal fra ½ citron – citronen skal være skoldet med kogende vand og skrubbet godt før du river citronskal på en lille rivejern
  • evt. rosiner
  • ingredienser til smuldredejen

Fremgangsmåde:

  1. Kom gær, lidt sukker og lidt fingervarmt mælk i en skål og bland det hele sammen, lad stå til gæret begynder at arbejde og konsistensen bliver tyk.
  2. Kog mælken.
  3. Kom ca. en femtedel af melet i skålen og held kogende mælk over. Bland godt og lad den køle af.
  4. I mellemtiden rør æggeblommer med sukkeret, kom olie, smør, fløde, citronsaft og citronskal i.
  5. Når mel-massen er kølet af (men ikke kold) hæld gærblandingen i den og rør godt.
  6. Kom æggemassen i og derefter melet. Du kan også komme rosiner i hvis du kan lide dem.
  7. Rør godt. Igen, gjorde jeg det selv i hånden. Dejen skal være blød og smidig uden at klistre til hænderne.
  8. Lad dejen efterhæve et lunt sted under et viskestykke indtil den fordobler størrelsen.
  9. Tænd ovnen på 150 grader.
  10. Kom dejen i en smurt bradepande (smør den med smør eller flydende margarine) og kom jordbær på (eller hvad du nu har lyst til), du kan også udelade frugt hvis du ikke syntes, det smager også meget godt uden.
  11. Kom smuldredejen ovenpå.
  12. Bag ca. 1 time midt i ovnen indtil dejen bliver let brun.
  13. Køl kagen lidt af.
  14. Servere til familien eller venner og nyd synet af folk som er total vilde med den!

img_8268

PS Min dej ser meget gult ud. Jeg har ikke tilsat noget til den, jeg brugte bare nogle lækre  æg, som jeg fik fra én jeg kender. Deres blommer har en meget mørk rød/orange farve 😉

2 tanker om "Ula’s mor fantastiske gærdejskage (drożdżówka)."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *