Honningkager

Print page

Honningkager

Vi var i byen sidste weekend og faldt over nogle forme til at bage juletræ med. Beslutningen var hurtig, vi kunne ikke gå ud af butikken uden at købe… 🙂 Det har vi ikke fortrudt. Lucas og jeg havde en meget sjov (bage) dag 🙂 Og vi brugte HELE dagen på at bage og dekorere, vi havde knap tid nok til at spise frokost den dag 🙂 Resultatet kan du se her. Vi fik to store juletræer plus tre mindre plus en hel dåse små honning kager som vi dekorerede med glasur og farverig drys 🙂

Honningkager

Ingredienser:

  • ca 1600 g mel
  • ca 440 g sukker
  • ca 750 g sirup, det svarer til en flaske og lidt mere
  • 4 store æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • 4 tsk stødt ingefær
  • 4 tsk kanel
  • 2 tsk muskatnød
  • 2 tsk stødt nellikke
  • ca 400 g palmin

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel, salt, bagepulver og krydderier sammen.
  2. Smelt palmin i en gryde.
  3. Afkøl den lidt og kom sirup, sukker samt æg i. Bland godt.
  4. Tilsæt halvdelen af melet og ælt godt.
  5. Tilset lidt mere mel og ælt videre.
  6. Du skal ende med en ret fed med fast dej. Jeg brugte røremaskinen til at ælte med.
  7. Stil dejen køligt i et par timer eller natten over, min dej fik lov til at stå et par dage.
  8. Tag dejen ud af køleskabet og lad den få rum temperaturen.
  9. Rul den ud og udstik forskellige forme.
  10. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  11. Bag i 200 grader i ca 6 – 8 minutter, afhængig af ovnen.
  12. Pynt med glasur og drys, jeg brugte denne glasur som klart er den bedste.

 

Velbekomme!

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *