Polsk hvid ost (i Polen kaldt ‘twaróg’ eller ‘biały ser’)

Print page

IMG_8074

Den hvide ost er meget populær i Polen og bruges til mange kager og i mange retter. Man kan købe den i alle afskygninger i enhver supermarked. Man kan også købe den hjemmelavet af en kone på markeder.Jeg er en stor fan af denne ost. Jeg spiser den gerne på en bolle eller brød med marmelade ovenpå eller rørt med lidt purløg og radiser. Der er mange muligheder, det er næsten kun fantasien som sætter grænser.

Jeg kan huske, at hjemme hos os, alt overskydende mælk blev til ost et par dage efter. Det var dengang man kunne købe en rigtig frisk mælk på flasker, eller bedre, fra en landmand, som ikke var behandlet på nogen måder. Det kan man stadig i Polen i dag, men man kan ikke eksperimentere på samme måde i Danmark. I Danmark bliver mælken ubehagelig i smagen hvis man lader den stå over nat på bord, udenfor køleskabet.

Jeg har efterhånden lært, at den bedste ost laver man af A38, Ymer eller Tykmælk, helst 3,5%. Man kan også tilsætte kærnemælken hvis man lige har den ved hånden.

Så… Hvordan laver du hvid ost:

Til ca. 750 – 1000 g ost. skal man bruge 3 l tykmælk eller A38 eller Ymer.

  1. Kom tykmælken i gryden og stil den på en meget lav blus.
  2. Lad den stå ca. 30 minutter eller indtil den begynder at boble lidt og du kan se, at vallen begynder at skille sig fra.
  3. Rør engang imellem men ikke alt for meget. På min kogeplade er der 9 trin og min gryde har stået på 4 i ca. 30 minutter.
  4. Når den begynder at boble skal den af varmen.
  5. Tag en løst vævet viskestykke eller en stofble og læg den ovenpå en stor si. Hvis du har en saftstativ ligesom mig kan du med fordel bruge den, jeg har denne her som passer til 3 liter.
  6. Hæld massen forsigtigt (helst med en suppeske) over i sien og lad den stå natten over eller længere (eller bind en knude af alle hjørner og hæng den på armaturet over vasken eller en skål), indtil den har en ret fast konsistens uden at være alt for tør og hård i det.

Voila! Nu har du lavet din hvid-ost!

PS Jeg har lige spottet en hytteost som ligner meget den polske hvide ost, den er knap så hård i det men ligner den man kan lave selv og egner sig til alle kager 🙂

Den kan købes i Lidl og ser sådan ud: IMG_8192

2 thoughts on “Polsk hvid ost (i Polen kaldt ‘twaróg’ eller ‘biały ser’)

Skriv et svar til Kirsten Sandager Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *