Så gør det dog selv kvinde!!! Den slidte bordplade i køkkenet.

Print page

Image_01

Sidste weekend sad jeg sammen med min veninde og, mens vi spiste frokost, drøftede vi alverdens ting. Én ting var især på tallerken: vores huse og de ting der skal laves 🙂

Vi diskuterede bl.a. vores kælder, vi har nemlig fået nogle gode tip fra en murer om hvad der skal laves for at undgå fugt og for at den kan komme til at se meget mere indbydende ud. Man burde nemlig fjerne al puds fra væggene og vandskure dem ganske lidt, sådan at man kan lige ane pudset og beholder murstens struktur. Det store spørgsmål i diskussionen var hvem i alverden skulle gøre det?

Om aften fik jeg den søde sms: Hey, skulle vi ikke bare gøre det? Altså først fjerner vi pudset og derefter lærer vi hvordan man pudser væggen, bare i ét rum for at lære det i første omgang. Så behøver vi ikke spørge nogen mand om at gøre det 😀

Den lille, søde sms gav mig stof til eftertanken. Nu var kælder ikke sådan et hastende projekt. Dét, hvad driver mig til vanvid hver evig eneste dag er køkkenbordpladen. Den kan jeg ikke undgå at se på. Hey, tænkte jeg, kunne jeg ikke gøre det selv? Fra tanken til gerning var ikke så langt igen. Den nærmeste trælast stod klar med gode råd, vejledning og de nødvendige værktøj. Jeg gik derfra med en rystepudser, noget sandpapir der passede til og en dåse olie til træbordplader. Og ved I hvad? Jeg gjorde det sq…!!!

Jeg har slebet bordpalden, olieret den og den er næsten som ny! Hold k… hvor jeg er stolt af migselv 😀 og bedst af alt behøver jeg ikke at kigge på den slidte og brændte bordplade længere. 😀

Behøver jeg at sige mere?

Hvad brugte jeg:

  • en rystepudser og sandpapir der passer til, korn 100, 120 og 240
  • en deltasliber og sandpapir, korn 60 og 80 – den behøver du ikke at have MEN den har hjulpet meget der, hvor jeg ikke kunne komme ind med rystepudseren 🙂 Den er nemlig lille og sandpapiret var rigtig grovkornet (60 og 80) dette har hjulpet der hvor jeg ikke kunne slibe med korn 100, fx på hakken i bordpladen og brændte mærker
  • bordpladeolie, neutral
  • en pensel
  • en grov svamp til at indarbejde olien i bordpladen.
  • diverse fnugfri klude

Hvordan skal du gøre:

  1. Tør bordpladen ren.
  2. Begynd at slibe, først med den grove sandpapir. Jeg begyndte med korn 100.
  3. Slib langsomt og skift sandpapir hvis du begynder at mærke, at den ikke længere tager fat. Tro mig, der skal meget sandpapir til 🙂
  4. Når du er tilfreds med resultatet skift til korn 240 og slib den fin. Du vil kunne mærke, at bordpladen bliver glat.
  5. Fjern støv fra bordpladen med støvsugeren og derefter tør den med en tør klud.
  6. Læs hvad der stå på dåsen/flasken med olien om hvordan du skal gøre.
  7. Fordel en tynd lag olie, indarbejd den med den grove svamp ind i træet og lad den stå i ca. 30 minutter. Hvis du kan se, at træet suger meget giv den mere olie. Min bordplade fik nok 4 – 5 gange. Og endnu én gang i dag 🙂
  8. Lad være med at bruge bordpladen de næste 10 – 24 timer.
  9. Gør rent imens 😀 – det er nok det der tager længst 😀
  10. Nyd den færdige resultat!

Hvad ville jeg gøre hvis jeg skulle gøre det igen:

  1. Jeg ville købe en maske! Jeg har undervurderet hvor meget støv der kommer ud af maskinerne selvom der var en filter på. Jeg følte, at mine lunger var fyldt med skidtet dagen efter.
  2. Jeg ville fjerne ALT fra køkkenet! Der var så meget støv, at jeg skulle vaske vægge for ikke at sige noget om lågerne og alt det der stod frem. JA! Jeg vaskede skam også al bestik selvom det lå i skuffen 😀

Så gør det selv! Jeg har gjort det så det kan du også. Jeg er ingen håndværker 🙂

10 thoughts on “Så gør det dog selv kvinde!!! Den slidte bordplade i køkkenet.

  1. Jeg skal igang med samme projekt og kan se at du også havde lister på. Må jeg spørge hvad du gjorde ved dem? Havde du dem af? Eller hvordan? På forhånd tak 😊

    • Hej Rikke,
      Tak fordi du kigger med!
      Der er faktisk ingen lister på mit bordplade men den er udformet sådan, at der hvor listerne normalt sidder er der en kant som går op. Den sleb jeg let ned med sandpapir.
      Håber det hjælper og god arbejdslyst!
      Mange hilsener,
      Tamara

Skriv et svar til MarianneO Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *