Én vintage nederdel til en taske og 4 punge

Print page

Jeg husker godt tiden hvor disse nederdele, og andet beklædning i det farverige skind, var på mode. Jeg gik og drømte om at få noget af det men det kom aldrig til at ske. Disse ting var mega dyre. Dengang boede jeg i Polen, og mens min mor tjente ca. $10 om måneden så kostede en nederdel som denne ca $100!!! Sikke tider, ikke?

Derfor, da jeg så nederdelen i genbrugsbutikken da vi var på ferie i Vien sidste år, kunne jeg ikke gå forbi og købte den. Ikke fordi den var så billig men jeg kunne ikke lade den ligge 😀

I går tog jeg mig sammen og syede en taske og 4 små punge ud af den. Der er lige lidt skind tilbage, meget lidt, nogle små rester og dem beholder jeg og regner med at at bruge dem i en pung eller to, i kombi med et andet skind 🙂

Jeg vil ikke skrive så meget om tasken ud over, at den er foret med et lækkert, ternet stof fra en habitjakke. Og så er der tre lommer indvendigt. Hanken er fra en anden taske jeg engang havde.

Denne taske beholder jeg selv, kan simpelthen ikke skille mig af med den. I min private kollektion forbliver også to punge som er foret i samme stof. Og de to sidste finder en vej til VesterbroRAW Kunsthåndværkermarked på lørdag den 2. December 🙂

8 thoughts on “Én vintage nederdel til en taske og 4 punge

  1. Hej Tamara.
    Flotte tasker. Jeg vil gerne høre, om du vil sy en rygsæk for mig.
    Vh Else Marie

  2. Hvor er det flot Tamara. Jeg var på taskekursus hos dig d.4 nov i Egense, Fyn og er gået i gang med en ny taske i beige ruskind til min niece. Det var virkelig inspirerende at være på kursus hos dig.

    Mvh Karin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *