Durum pizza

Print page

Image_16

Det her er en blanding mellem en pizza og lasagne. Jeg havde lidt svært ved at navngive denne dejlige ret som er rigtig nem at lave, og hvad er bedst, kan man bruge alle rester fra køleskabet til den.

Måske skulle jeg kalde den “etage-pizza”? 😀

image_11

Jeg købte disse kæmpe store durum i Lidl, der var 12 stykker i pakken. Der var nok med én til hver af os (og for nogle to :-)) og vi kunne umuligt spise dem allesammen. I første omgang har jeg planlagt den samme aftensmad dagen efter, meeen…, hvad skulle vi med resten dagen efter igen? Så jeg tænkte, at jeg skal være lidt kreativ og det lykkedes 🙂

Hvad brugte jeg:

  • 7 durum pandekager
  • 2 store løg, skåret i strimler
  • ½ kg hakket kød
  • 1 dåse flåede tomater
  • ca. 300 g revet ost
  • 1 mozzarella ost
  • mexikanske krydderier eller andre efter din egen smag
  • ca. 200 g krydret kyllingestrimler fra i går (kan udelades, men hvad skulle jeg gøre med dem?)
  • ½ dåse majs
  • lidt olie

Fremgangsmåde:

  1. Stil ovnen på 225 grader.
  2. Svits løgene på panden til de er klare og kom kødet på panden.
  3. Svits det hele godt indtil kødet bliver brun.
  4. Krydr med dine favorit krydderier.
  5. Kom flåede tomater i og kog op.
  6. Lad simre i 10 minutter under låg.
  7. Kom majs i, kog op og sluk for varmen.
  8. Kom den første durum pandekage på en bradepande beklædt med bagepapir.
  9. Kom lidt af kødsovsen på og derefter ost ovenpå.
  10. Læg den næste durum ovenpå, tryk den lidt og gentag proceduren indtil du kun har én durum pandekage tilbage.
  11. Læg den sidste durum ovenpå som den sidste og fordel mozzarella osten ovenpå.
  12. Kom din pizza i ovnen og bag i ca. 25 – 30 minutter, eller indtil mozzarella begynder at blive brun.
  13. Server med lidt salat.

image_15

Velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *