Fra cowboybukser til pudebetræk.

Print page

Pudebetræk af cowboybukser

Jeg går ind for genbrug! Er der nogen der er i tvivl om det? Nej…, vel? 😉

Mit seneste projekt har været undervejs længe. Jeg startede med at samle på vores gamle, aflagte cowboybukser. Jeg købte skam også nogle stykker i genbrugsbutikken da jeg ikke kunne vente i al evighed 😀 Med 10 stykker i skabet (plus tre par Lucas bukser) var jeg klar til at begynde på dette projekt. Af alt syede jeg et tæppe til vores futon sofa og tre pudebetræk.

I dag vil jeg vise nogle billeder af hvordan jeg syede pudebetrækket, jeg blev nemlig spurgt om det fra flere sider. 🙂

Den forenklede opskrift:

  1. Saml nogle cowboybukser. I princippet er et par nok til at lave en pudebetræk eller to men der bliver jo ingen farvevariation i dem 🙂
  2. Klip bukserne i mindre stykker. Jeg brugte rester efter jeg lavede et quilt til futonsofa.
  3. Tag et stykke stof du vil have i midten. Jeg brugte en lomme til formålet.
  4. Find et andet stykke (eller en strimmel) som passer i længden, sæt dem sammen med rette sider mod hinanden.
  5. Har du ikke strimler der er lange nok? Så sy nogle mindre sammen til en lang én 🙂
  6. Og nu skal du sy dem sammen og derefter stryge syningen så det hele er pænt og glat 🙂 Det vil du gøre mange gange, så du kan lige så godt stille strygebrættet lige ved siden af din symaskine 😀
  7. Klip overskydende stof af.
  8. Bliv ved med at sy, stryge og klippe indtil du har et stykke i passende størrelse.
  9. Trim kanterne så de er lige.
  10. Nu skal du tænke på bagstykket af puden. Jeg besluttede mig for at bruge en gammel denim-skjorte til det.
    Til den første pude klippede jeg et stykke med knapper i samme størrelse som forstykket og syede dem begge sammen med rette sider mod hinanden.
    Til den anden pude brugte jeg ryggen af samme skjorte. Jeg klippede et stykke der var ca en tredje del større end puden. Klippede den i to stykker, afslutede de lange kanter, lagde stykkerne ovenpå hinanden sådan at de overlappede hinanden og syet dem sammen med den forreste del af puden.
    Det samme gjorde jeg med den tredje pude men stoffet kom fra bukseben og afslutningen fra buksebælte 🙂Tre puderGod fornøjelse med dit projekt!

Har du lavet en pude efter denne opskrift? Jeg vil meget gerne se den, så send et bille til mig 🙂

2 thoughts on “Fra cowboybukser til pudebetræk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *