Pebernødder – min bedste opskrift

Print page

Pebernødder

Jeg bager disse pebernødder hver Jul og de er simpelthen de lækreste pebernøder ever 🙂 Jeg plejer at bage dem uden hvid peber, jeg syntes simpelthen, at de lidt for stærke, men det er nu min egen smag 🙂

Det er en stor portion men tro mig, det gør slet ikke noget, de forsvinder bare man kigger på dem 😀 Så selvom du laver dem i starten af december betyder ikke at du ikke skal til at bage dem et par gange endnu i løbet af måneden 🙂

Ingredienser:

  • 500 g mel
  • 250 g blødt smør (lad det stå et par timer på køkkenbordet)
  • 250 g sukker
  • 1 tsk. stødt ingefær¨
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. hvid peber
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 dl piskefløde

Fremgangsmåde:

  1. Pisk smør og sukkeret sammen til en hvid, luftig masse.
  2. Bland melet med natron, bagepulver og alle krydderierne.
  3. Når sukkeret er pisket sammen med smørret, bland piskefløde i. Gør det langsomt, med din håndmixer på den laveste hastighed.
  4. Derefter begynd at tilsætte melet.
  5. Gør det også langsomt, ikke alt på én gang.
  6. Du burde få en ret fast dej som skal æltes i hånden til sidst.
  7. Dejen er fed men ikke klistrende.
  8. Jeg lader dejen stå i køleskabet natten over men du kan bare give den et par timer der.
  9. Form dejen til nogle tynde pølser og skær dem i små stykker, ca 1 cm lange.
  10. Nu kan du bare ligge dem på en bageplade eller også trille dem til små kugler inden.
  11. Bag ca 10 minutter i forvarmet til 200 grader.
Pebernødder

Pebernødder

God fornøjelse 🙂

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *