Tilbagevendende emne… Har skrevet om det på min private Facebook profil men vil gerne også dele her.
Efter næsten 4 år tavshed ringer min svigerfar til Michael. I slutningen af samtalen lover han at skrive et brev til min mand.
Et par dage efter dukker der et brev fra hans kone (mine svigerforældre er skilt) i vores postkasse. I dette brev beder hun Michael om at underskrive et dokument. Et dokument hvor han skal tage stilling til, om han vil lade hende sidde i uskiftet bo, hvis hans far falder bort.
Til dette noget overraskende brev er der vedlagt et svarkuvert.
Michael er mildest sagt overrasket, og, pga tidligere udsagn fra svigerfars kone om, at hverken Michael eller hans familie eksisterer for dem (ja ja, det har vi på skrift), bestemmer Michael sig for at vente på det lovede brev fra hans far.
Det kommer dog aldrig.
Lige da vi er ved at fejre Lucas fødselsdag ringer svigerfaren igen ad flere omgange. Til sidst sender han en sms hvor han spørger om Michael fik hans brev (læs: brev fra hans kone). Der er selvfølgeligt ingen tillykke til hans barnebarn, det glemte han i løbet af de fire år han ikke har set Lucas. Han blev nok også hjulpet til at glemme, for han har jo alle de andre, vigtigere (pap) børnebørn, han skal tænke på….
Det er svært ikke at kunne se skuffelsen i min mands øjne i disse dage…
Og …. undskyld mig men jeg er p… træt af det!

Se hvordan det begyndte her.