Bagels II

Print page
Bagels

Bagels

Så har jeg bagt bagels igen 🙂

Denne gang har jeg bestemt mig for at afprøve en ny opskrift som jeg fandt i en gammel avis. 🙂 De er bleven rigtig store og dejlige, men en god krumme, lige til madpakken.

Opskriften er til 8 stykker, jeg har lavet en dobbelt portion, MEN! dét vil jeg ikke anbefale. I min bagels – eventyr har jeg fundet ud af, at man ikke skal lave dobbelt portion, da de sidste bagels bliver for store og ikke pæne i formen.

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 3 dl lunket vand
  • 1½ tsk groft salt
  • 1½ spsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • ca. 500 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling (jeg brugte kun æggehvide)
  • 1 tsk. natron og 1 tsk sukker til at koge med
  • birkes eller andet du vil drysse med, kan sagtens udelades

Fremgangsmåde:

 

  1. Rør gæren med sukker.
  2. Tilsæt den fingervarme vand, lidt mel og bland godt sammen.
  3. Lad stå i et par minutter og lad det begynde at boble lidt.
  4. Kom de resterende ingredienser i og ælt godt. Jeg brugte æltemaskine og jeg har æltet dejen i ca. 10 minutter. Dejen skal have en fast men blød konsistens.
  5. Lad den hæve under et klæde i ca. 1 time.
  6. Slå dejen ned og del den i 8 stykker.
  7. Form en bolle ud af hver stykke og lav et hul i midten.
  8. Lad dem hæve på en smurt bageplade. Hvis du bruger bagepapir skal du også smøre det ellers klistrer dine boller fast.
  9. Lad dine bagels hæve i 15 minutter.
  10. Mens bollerne hæver, kom vand i en stor og bred gryde, sammen med 1 tsk. natron og 1 tsk. sukker i og kog vandet op.
  11. Tænd ovnen på 225 grader.
  12. Kom bagels 2 – 3 ad gangen i det kogende vand og kog dem ca. 1 minut på hver side.
  13. Kom dem tilbage på bagepladen, smør med sammenpisket æg og drys med fx. birkes.
  14. Bag bagels i en forvarmet ovn i ca. 15 minutter eller indtil de bliver lidt brune i det.

Velbekomme!

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

2 thoughts on “Bagels II

  1. Jeg kangodt forstå, du får problemer med de sidste to bagels i en dobbelt portion, når du rører gæren ud i sukker. Du overfodrer nemlig gæren på den måde, og så går den grassat. I værste fald klasker dejen sammen med sukkerrørt gær.
    Det bedste er, at røre gæren ud i lunkent vand. Dette lærte jeg allerede i min tidligste barndom af min far, som er bager, og nu langt oppe i 90erne.
    Men jeg vil prøve at lave bagels efter din opskrift, for min mand bliver så glad, når jeg plejer hans jødiske gener lidt. 😀

    • Kære Victoria,
      TUSIND TAK for dine kommentarer 🙂
      Min mormor rørte altid gæren i sukkeret og jeg syntes også det virker meget godt i boller og kager, men åbenbart ikke hvis man laver større portion bagels, det tager formentligt alt for lang tid 😀
      Næste gang jeg skal til at bage bagels vil jeg prøve at gøre det efter din anvisning 🙂
      Mange hilsner,
      Tamara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *