Jeg ved ikke om græskar sæsonen er begynd, men jeg fik årets første græskar fra min mor sidste weekend, hun plukkede den i sin egen have 🙂 Den var ikke så stor, ca. 3 kg i vægt uden skind og kerner.
Jeg har lavet en dejlig græskar chutney ud af en del af den. En STÆRK, krydret, sur-sød chutney med enestående duft og smag af nelliker, kanel og ingefær.
Jeg syntes den vil blive lækker sammen med juleanden 🙂 hvis den får lov til at stå så længe 🙂
Ingredienser:
- 1 kg græskar uden skind og kerner
- 2 store æbler
- 4 løg
- 3 chilifrugter
- 3 spsk. finhakket ingefær
- 300 g sukker
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødte nelliker
- 4 tsk. salt
- 4 stk. allehånde
- 2 stk laurbærblade
- ca. 2 – 5 dl hvidvinseddikke, jeg brugte kun 2 dl men jeg kan ikke lide at have for meget eddike i maden.
Fremgangsmåde:
- Skær græskar i mindre stykker, jeg hakkede den på en meget grov rive på min food processor.
- Skræl æblerne og skær dem i terninger, på samme måde som græskar.
- Gør det samme med løgene.
- Kom dem alle i en stor gryde og kom sukker på sammen de andre krydderier.
- Bland dem godt sammen og lad stå i et par timer så saften kommer af æblerne og græskar.
- Kom vineddike i og kog op.
- Lad det hele simre i ca. 1 – 1½ time eller indtil græskar bliver mør.
- Kom den varme chutney på rene, skoldede glas og stil dem på hoved indtil de bliver kolde og lukkede.
- Nyd den til enhver slags kød, især i juletid 😉
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
Tak for opskriften. Jeg kom for skade at købe et stort Rouge vif d’Étampes på næsten otte kg sidst jeg var på Nordfyn. Jeg har nu med visse variationer lavet tre portioner – og en fjerde er på vej. Jeg er meget glad for eddike (og i øvrigt ikke synderlig glad for græskar), så jeg jeg har brugt rigeligt i en kombination af rødvins- æblecider- og lagereddike. Det smager rigtigt godt, så det bliver næppe sidste gang, jeg køber et græskar til chutney.
Hej Kim,
Jeg er glad for at du syntes om opskriften 🙂 Jeg har også planer om at anskaffe en græsker eller to i år og lave græskerchutney igen.
Mange hilsner fra Tamara
Ja, velbekomme. Jeg kan se, du også sylter. Jeg gør det ret meget, har efterhånden en trofast købekreds blandt mine kolleger 🙂 ( der er også 60 af dem, så det kan jo blive til noget) I løbet af i år har jeg lavet 14 forskellige slags, samt hyldeblomstsaft. Lige nu er jeg ved at koge marmelade af sharonfrugter med appelsinskal – og saft. Dufter skønt.
Nå, jeg ville give dig et link til dejlig frisk græskarmarmelade, hvis du skulle have flere græskar i haven. Den er virkelig lækker frisk, jeg bruger lidt mindre sukker end opskriften og ingen ingefær. Prøv at tjekke http://www.mereendmad.dk
God weekend.
Hilsen Lonnie
Jeg har tjekket opskriften, den ser rigtig god ud men den må vente til næste år, jeg har bestemt mig for ikke at lave mere marmelade i år, jeg har simpelthen lavet for meget 😀
Har du for resten set den sidste marmelade jeg har lavet? Appelsin/æble marmelade. Den vil jeg varmt anbefale hvis man er til appelsin marmelader.
God weekend også til dig Lonnie,
Hilsen,
Tamara
Jeg har lavet din græskarchutney, brugte 2 dl hvidvinseddike, løb tør, og tog så 1 dl æblecider eddike, så den er vel lidt syrligere end din. Jeg synes den smager fantastisk godt. Jeg er ikke specielt glad for græskar, så mine forventninger blev overgået big time. Lavede den for kun to dage siden, så indtil videre har jeg kun smagt den til biksemad, hvor den er perfekt. Jeg tror du ville kunne lide sødtsyltede portulak, hvis du ikke har smagt, skulle du prøve. Smager meget i samme retning, det er jo også en anderledes spændende ting at have i køkkenhaven. Og bladene er rigtig gode i en pande- grøntblanding til pasta.
Hej Lonnie,
Hold op hvor er jeg glad for at høre at du syntes om græskarchutney 🙂
TAK fordi du gad at dele din efaring med mig 😀
Portulak har jeg ikke smagt, jeg vil google den og se om det kunne være en af de “must haves” i køkkenhaven næste år 🙂
Mange hilsner,
Tamara