Familiefarce fortsætter…

Print page

Uha… Telefonen var glødende i aftes hjemme hos os. Svigerfars kone ringede og ringede til uendelighed. Hysterisk som altid. Hun ville have, at Michael besvarede hendes spørgsmål med enten “JA” eller “NEJ” uden kommentarer, MEN hun ville simpelthen ikke tage hans svar for ét svar, især når svaret ikke var det, hun havde tænkt sig.

“Har jeg nogensinde gjort dig ondt? – spørger hun.
“JA” siger Michael.
“Hvordan?” spørger hun.
“Da min kone lå på sygehuset og svævede imellem liv og død, kom du på sygehuset med min far og sagde til ham, at nu må han godt rejse til England for at sætte Susans hus i stand, for du mente, at min kone havde det godt”
“Ja, men nu skal vi snakke kun om jeg har gjort DIG ondt!!! og vi skal ikke snakke om de andre” siger hun…
“Inge Lise, jeg har en familie og ALT vedrører mig, du kan ikke bare snakke om mig uden min familie” – siger Michael.

Så forfra igen…
“Har jeg nogensinde gjort dig ondt?” – spørger hun.
“JA” siger Michael.
“Hvordan?” spørger hun.
1. Da min kone lå på sygehuset og svævede imellem liv og død, kom du på sygehuset med min far og sagde til ham, at nu må han godt rejse til England for at sætte Susans hus i stand, “Du kan godt se, hun har det fint nu, så du kan rejse til Susan og sætte Susans hus i stand” – sagde du til min far. Du har sendt MIN far ud til din datter når jeg havde brug for ham, når min kone svævede imellem liv og død, to dage efter hun fik blodprop i hjertet og Lucas var 14 dage gammel!
2. Da vi var på bryllupsrejsen i Tyrkiet, passede min mor Lucas. Hun blev syg, meget syg, hun var ikke i stand til at passe Lucas. Hun overvandt derfor sig selv og ringede til dig og min far fordi hun havde brug for hjælp, hun havde brug for at Lucas, min fars barnebarn, blev passet én dag mens hun kunne passe sig selv, andet var simpelthen for farligt, så syg var hun…. Det har du afvist! Du har afvist, at tage ansvar overfor mit barn, min fars barnebarn! Så min mor blev nødt til at ringe til fremmede mennesker for at få hjælp!
3. Du kalder min kone for en løgner, siger direkte til mig, at Tamara er en løgner. Det gør du fordi du ikke vil stå ved det, du har sagt til hende. Jeg har ingen grund til at ikke tro på min kone.
4. Du siger, at vi alle fire børn skal have det godt sammen, men takket være dig har jeg/vi hverken kontakt med min far eller med nogen af de andre børn og familie.
5. Du snakker dårligt om alle, også om min mor, til mig og andre. Du fortæller historier der ikke er sket, dine historier. Og dine historier er altid de rigtige, men ved du hvad, det er de slet ikke.
6. Da Lucas blev født kom I på besøget til os for at se ham. Min far var så stolt og sagde, at Lucas er hans eget barnebarn. “Du har også de andre børnebørn” sagde du til ham. “Ja, sagde han, men han er mit eget kød og blødsagde han til dig. Hvis øjne kunne dræbe ville vi alle ligge døde dengang i stuen i Skanderborg, du kunne ikke længere skjule din vrede…”

Ikke overraskende ville Inge Lise ikke høre på Michael. Hun blev helt hysterisk, gråd og skrigeri var hendes våben på at få Michael på sin egen side. Og hun begyndte forfra igen og igen…..

“Har jeg nogensinde gjort dig ondt? Har jeg nogensinde behandlet dig dårligt?”

Egentligt vil jeg ikke skrive mere om det MEN jeg har bare lyst til at tilføje fra mig selv:

Inge Lise, du har fået dit svar så stop med at ringe!
Du har gjort Michael ondt, du har behandlet ham dårligt. Du har behandlet Lucas dårligt og du har behandlet mig dårligt. Det gør du stadigvæk!
Situationen har du selv skabt, så se den i øjnene.

 

Læs også denne indlæg og denne for at finde ud hvordan det hele startede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *