Gullash er noget som jeg elsker, jeg husker dens smag fra barndommen, lavet af min mor eller mormor, serveret med kartoffelmos eller ristet boghvede og kogte, moste rødbeder, nej hvor smagte den dejligt!!!
Min mor og mormor har altid lavet den på den lidt, efter min mening, besværlig måde, kødet der var skåret i mundrette stykker skulle vendes i melet og derefter brunes på panden. Jeg gør det ikke selv, det gør jeg ikke fordi man skal passe meget på at sovsen ikke brænder i gryden mens kødet koger.
Man kan bruge både okse- og svinekød, hver for sig eller blandet. Jeg brugte skinkekød i dag, skåret i tern.
Og til denne gullash skal man kun bruge fire kryderier:
- salt
- peber
- 1 stk. laurbærblad
- 2 stk. allehånde
Samt 1 kg kød og to store løg.
Fremgangsmåde:
- Hak løget groft og svits den på panden i lidt olie.
- Tag løget af panden og kom den i en gryde.
- Brun kødet på panden i lidt olie og kom den i samme gryde som løg.
- Stil gryden på varm blus og kom kogende vand i, så det lige dækker kødet.
- Kom peber, allehånde og laurbærblad i, og lad dem simre i ca 30 minutter på lav blus.
- Tjek om kødet er blød og smag til med salt.
- Rør en spsk maizeina med ca en kop mælk og rør den forsigtigt ind i sovsen.
- Hvis du syntes, kan du bruge lidt kulør i.
- Server med ristet boghvede (kan købes i Bazar Vest eller hos en udenlandsk grøntsagshandler) og rødbeder eller andet du har lyst til.
- Velbekomme!