Jeg bagte disse skønne boller i dag. De er rigtig gode til frokost eller en nem aftensmad. De er fyldt med ris som er en genial ingrediens i boller. Risen var noget jeg havde i køleskabet fra forleden dag.
Ingredienser til dejen (20 stykker):
- ca. 500 – 600 g mel, det afhænger af hvor fugtig melet er
- ca. 3 – 4 dl kogt ris, har du mere er det også OK
- ca. 75 g smør
- 1 spsk sukker
- 50 g gær
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 2,5 dl mælk
- cremefraiche til pensling eller noget andet du har ved hånden
Fremgangsmåde:
- Rør lidt af mælken, gær og sukker og lidt af melet i den skål du skal bruge til at lave dejen. Bland dem godt sammen og lad i ca 15 minutter indtil du kan se, at det er bleven tykkere og bobler lidt.
- Imens du venter: smelt smørret, varm mælken og lad dem køle ned. Jeg plejer at komme mælken og smørret i en beholder og varmer dem sammen i mikrobølgeovn i 1 – 1½ minut.
- Når gær-blandingen er klar, tilsæt de resterende ingredienser og ælt godt. Dejen skal være smidig og blød uden at den klistrer til hænderne. Jeg har æltet den i maskinen i ca 15 minutter.
- Lad dejen hæve i ca. 30 minutter.
- Del dejen i fire boller og rul hver af dem til en lang pølse.
- Del hver af pølserne i 4 – 5 stykker og form dem til boller.
- Sæt på bagepladen.
- Lad dem hvile i 30 minutter tildækket med et viskestykke.
- Pensl med cremefraiche eller andet du har, men det er rigtig godt at pensle med cremefraiche.
- Bag ca. 15 minutter i forvarmet ovn til 225 grader, almindelig varme, indtil de er fint brune på toppen.
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
Jeg har lavet risbollerne, men synes godt man kan udelade saltet i dejen, hvis risene er kogt i saltet vand. De har en tienddns til at blive lidt for salte efter min smag.. men ellers super lækre boller, hvor opskriften helt klart er gemt 😊
Hej Anette,
Ja, det kommer selvfølgeligt an på hvor meget man salter sin risengrød. Jeg er ikke den der bruger meget salt i den. Måske derfor oplever jeg ikke at bollerne er for salte?
Mvh,
Tamara
Det lyder lækkert, og jeg spekulerede på om smør kan erstattes med olie eller noget der er fedtfattigt?
Mvh Lone
Hej Lone,
De er også mega lækre! Jeg har faktisk selv bagt dem i går 😀
Jeg ved ikke om smøret kan erstates med noget andet. Jeg bruger aldrig margarine i min bagværk og madlavning, så jeg har ikke prøvet det.
Når jeg tænker over det, så kan du måske smelte smøret, se hvor meget det fylder og bruge samme mængde olie i stedet, og ellers tilsætte mere/mindre mel så dejen får passende konsistens.
Hvis du prøver opskriften vil jeg gerne vide om det lykkedes 🙂
Mange hilsner,
Tamara