Polsk æblekage med mandelflager

Print page

Polsk æblekage med mandelflager

Ja, æblekage er en meget populær kage i Polen, og der er mange opskrifter. I dag har jeg afprøvet en opskrift som jeg ikke kendte i forvejen. Kagen er god, rigtig god kan man sige. Den dufter dejligt af kanel 🙂 men næste gang vil jeg nok bruge mere æblemos og bage den i en større form.

Jeg fandt opskriften på en polsk hjemmeside og har tilpasset den lidt. Der var bl.a. brugt margarine til, og da ikke jeg bryder mig om margarine, brugte jeg smør. Jeg brugte også piskefløde i stedet for en del af mælken. Jeg ville bare bruge den i stedet for at smide den ud.

Til denne opskrift skal man bruge hjemmelavet æblemos, den som man kan købe i brugsen bliver alt for flydende til kagen, syntes jeg. Man kan også bage kagen i en større form (jeg bagte den i en springform) men så skal man bruge mere æblemos og kagen bliver knap så høj. Alt er bare smag og behag.

Ingredienser:

  • 4 æg
  • ca. 2,2 dl sukker
  • ca. 9 dl mel
  • 2 spsk vaniljesukker, jeg brugte hjemmelavet
  • 250 g smør, smeltet og afkølet
  • ca. 2,2 dl mælk, jeg brugte ca 2 dl piskefløde og 0,2 dl mælk
  • mandelflager til at drysse med
  • ca. 5 dl hjemmelavet æblemos, med sukker og kanel

Fremgangsmåde:

  1. Stil ovnen på 180 grader.
  2. Bland melet med bagepulveret.
  3. Kom sukker, vaniljesukker og æg i en skål.
  4. Pisk dem godt indtil du får en hvid masse.
  5. Kom smørret i og bland sammen.
  6. Kom derefter mel i og pisk.
  7. Kom til sidst mælk/fløde i og pisk godt. Dejen skal være ret blød men ikke helt flydende.
  8. Kom 3/4 af dejen i en form beklædt med bagepapir. Jævn den fint over det hele.
  9. Kom æblemosen ovenpå og fordel den jævnt over dejen.
  10. Kom derefter den resterende dej oven på æblemosen.
  11. Stryg den forsigtigt så den dækker æblerne.
  12. Drys mandelflagerne over og stil i ovnen.
  13. Bag med varmluft i ca. 45 – 60 minutter. Jeg bagte kagen i springformen og det tog ca 60 minutter at bage. Du kan altid tjekke med en træpind om kagen er bagt færdigt. Hvis den er tør er kagen klar til at blive spist 🙂
  14. Drys til sidst med flormelis.

Sådan laver du æblemos:

  1. Skræl æbler og skær dem i små stykker, fx. små både.
  2. Kom dem i en gryde sammen med kanel og lidt sukker, hvis de er meget syrlige. Alt efter smagen.
  3. Kog dem lidt men ikke helt, man skal kunne se strukturen af æbler og ikke ende med en grød.
  4. Køl dem af.

Polsk æblekage med mandelflager

Velbekomme!

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *