Rugbrød med kerner på surdej.

Print page

Rugbrød med kerner på surdejen.

Rugbrødet kalder igen :-). Jeg fandt en opskrift på rugbrød som jeg bestemte mig for at lave om til et rugbrød bagt på surdejen.

Det er nok det bedste rugbrød som jeg bagte indtil nu. Konsistensen er helt perfekt og lige sådan smagen. Næste gang vil jeg dog prøve at tilsætte bagt hvidløg i dejen 🙂

Jeg brugte min surdej med valle, men efter min bedste overbevisning og erfaring, kan du sagtens bruge en hvilken som helst surdej, bare den er levende, dvs. bobler godt. Hvis du opbevarer din surdej i køleskabet skal den først ud, fordres lidt (=aktiveres) fx. med 1 dl mel og 1 dl vand, og bruges efter ca. 6 – 8 timer, eller når den bobler igen.

Ingredienser:

  • 500 g groft rugmel
  • 150  g hvedemel
  • ca. 50 g fuldkorns hvedemel
  • 3,5 tsk groft salt
  • 4,5 dl lunt vand
  • 1 spsk honning
  • 2,5 dl surdej
  • 50 g knækkede hvedekerner
  • 50 g skårne rugkerner
  • 50 g havregryn

Fremgangsmåde:

  1. Bland al mel sammen i en mindre skål eller beholder.
  2. Hæld surdejen og den fingervarmt vand i skålen, tilset honning og ca. 2/3 dele af melet.
  3. Rør det hele godt og husk, at du skal bare lave en blanding som har en konsistens noget tykkere end en pandekagedej.
  4. Kom hvede- og rugkerner i en skål og hæld vand oven på. Hæld så meget vand i, at de er godt dækket, hos mig var der ca. 2 cm vand over.
  5. Lad de hele stå i en skål, dækket med et klæde, i 12 – 18 timer eller natten over.
  6. Næste dag vil du opleve, at dejen bobler.
  7. Hæld den overskydende vand fra kernerne og kom kernerne i dejen sammen med resten af melet, havregryn og salt.
  8. Ælt godt, helst med røremaskine da dejen er ret tung og svært at ælte.
  9. Du får en ret klistret dej, men det er almindeligt ved et rugbrød.
  10. Kom dejen i en stor, smurt rugbrødsform, jeg har en Eva slip-let form med silikone beklædning inden i, den behøver jeg ikke at smøre.
  11. Lad dejen hæve de næste 2 timer. Du kan prøve at mærke lidt på dejen: Pres den let med fingeren, hvis den rejser sig meget hurtigt er den ikke klar til bagning endnu, hvis den ikke rejser sig eller gør det langsomt, er det nu du skal bage.
  12. Stil ovnen på 230 grader og lad den blive varm.
  13. Sprøjt overfladen med vandet, kom i ovnen og bag i ca. 50 minutter til 1 time. Skru 20 grader ned for varmen efter de første 10 minutter.
  14. Sprøjt med vandet engang imellem, ca. 2 – 3 gange under bagningen.
  15. Hvis du vil have at siderne af brødet er lidt brune kan du tage det ud af formen ca. 10 minutter før og bage videre uden formen.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *