Saltmandler

Print page

Saltmandler

“Jeg glemte lige mandlerne” – sagde jeg til min svigermor i går mens vi sad og drak kaffe. Hun kiggede på mig og sagde “Ak… Mandlerne… Du ved godt, de kan stå på bord i timevis indtil jeg tager én af dem. Gør jeg det, er de alle væk på et splitsekund!” Vi kunne ikke undgå at grine 🙂 Det sker hver gang, uanset hvor meget jeg laver så forsvinder de hurtigere end det tager at lave dem 😀

Her får du opskriften for den lækreste og nemmeste LCHF snack, du kan skam også spise dem med god samvittighed selvom du ikke aner hvad LCHF er 😀

Du skal have:

  • en pose mandler
  • en skål eller beholder
  • lidt salt
  • lidt vand
  • en ovn
  • en bageplade og evt. bagepapir

Fremgangsmåde:

  1. Kom mandlerne i en skål.
  2. Hæld vand over og lad dem stå et par minutter.
  3. Sæt ovnen på 150 grader.
  4. Hæld vand fra mandlerne og kom salt i. Jeg kan ikke sige præcis hvor meget salt du skal bruge, du skal prøve dig frem. Jeg bruger så meget salt, at jeg kan se, at der hænger salt på alle mandler når jeg rører rundt med skeen 🙂
  5. Hæld mandlerne på en bageplade, gerne belagt med bagepapir og kom dem i ovnen.
  6. Bag dem i ca 35 – 45 minutter (i min ovn tager det 45 min). Pas på at de ikke brænder!
    Det er nemmest at tage én ud, køle den lidt og smage. Syntes du den er for våd indvendigt skal du lade dem stå 5 min mere.

Advarsel! De ER vannedannende! Har du prøvet dem én gang SKAL du have dem SNART!!! 😀

Saltede mandler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *