LCHF Knækbrød

Print page

LCHF knækbrød Egentligt savner jeg ikke brød på LCHF men vi skal have gæster på søndag og jeg bestemte mig for at afprøve noget jeg fandt et sted på nettet. Det minder meget om det kerneknækbrød jeg fik opskriften på fra Ketty men indeholder ingen mel.

Ingredienser til 1 bageplade – ca 16 stykker:

  • 1 tsk salt
  • 2 dl koldt vand
  • 1 æg
  • 2 dl græskarkerner
  • ½ dl sesamfrø
  • 1½ dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • evt. 1 spsk. loppefrøskaller, de forbedrer konsistensen væsentligt

Fremgangsmåde:

  1. Kom alt i en skål.
  2. Rør rundt og lad stå en time eller to.
  3. Varm ovnen til 125 grader.
  4. Kom massen på en papirbeklædt bageplade.
  5. Fordel den helt til kanterne, jeg plejer at gøre det med en silikone ske, det er nemt.
  6. Hvis du gerne vil have det i lige stykker så skær massen i passende stykker før bagning.
  7. Bag i 2 timer.
  8. Nyd med smør eller andet lækkert 🙂

Velbekomme! Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

2 thoughts on “LCHF Knækbrød

  1. Superlækre knækbrød, det er en god ide med loppefrøskaller i, da de hænger bedre sammen. Da jeg ikke tåler sesam erstattede jeg dem med hakkede pinjekerner, det fungerer og smager fantastisk. Venlig hilsen Lene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *