Polsk indbagt peberfrugt med fyld

Print page
Polsk indbagt peberfrugt med fyld

Polsk indbagt peberfrugt med fyld

Jeg har næsten helt glemt hvor dejligt fyldt peberfrugt smager. Jeg elsker simpelthen at spise den. Opskriften er en gammel polsk opskrift, taget fra kogebogen, og smager lige nøjagtigt ligesom min mor lavede den da jeg var barn 🙂

Lucas har hjulpet mig rigtig meget, han har både fyldt peberfrugterne, skrællet kartofler og lavet salaten. Jeg har næsten stået i køkkenet til pynt 😀

Ingredienser:

  • 9 peberfrugter
  • 1 stor bundt persille
  • 2 store løg, jeg har brugt en rødløg og en alm. løg
  • 2 æg
  • ca. 500 g hakket kød, fx blandet svin og kalv
  • ca. 200 g ris
  • salt og peber
  • merian og basilikum, ca. 1 tsk af hver
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 – 5 fede hvidløg
  • 1 tsk stødt paprika
  • 1 boullionterning

Fremgangsmåde:

  1. Kog risen efter anvisning, eller: kom 1½ gang så meget vand som risen fylder, kom salt i og kog under låg i ca. 20 minutter, eller indtil al væsken er opslugt af risen.
  2. Imens hak løg, hvidløg (kun to fed) og persillen.
  3. Svits løg og hvidløg i lidt fedt.
  4. Kom kødet i en stor skål.
  5. Kom æg i, samt løg, hvidløg og persille.
  6. Kom merian og basilikum i samt salt og peber.
  7. Kom den kogte ris i og bland det hele godt sammen.
  8. Smag om der skal mere salt og peber i. Bland igen. Stil i køleskabet.
  9. Lav sovsen:
    • Kom flåede tomater i en blender.
    • Kom hvidløg, persille, lidt basilikum, boullionterning, salt og peber samt stødt paprika i.
    • Blænd.
    • Smag til med salt og evt. chili hvis du vil have en stærkere smag.
  10. Rens peberfrugterne ved at skære en ‘hat’ af peberfrugterne og fjerne alle kærner.
  11. Kom farsen i peberfrugterne og kom ‘hatten’ på.
  12. Kom dem allesammen i en smurt, ildfast fad på den måde, at de alle står og læner sig om hinanden, jeg brugte min støbejernsgryde.
  13. Hæld tomatsovsen over.
  14. Stil ovnen på 200 grader.
  15. Stil i forvarmet ovn og bag i ca. 1 time eller indtil de er bløde.
    Jeg bagte dem under låg men det behøver man ikke at gøre. Fadet skal bare stilles på nederste rille i ovnen så peberfrugterne ikke brænder.
    Man kan også vælge at koge dem i gryden, med låg på.
    Hvis sovsen bliver for tyk hælder man lidt vand i.
  16. Server med kogte kartofler, sovs og salat til.

Fyldt paprika

Velbekomme!

 

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *