Ingredienser til ca. 32 boller:
- ca 750 g hvedemel
- ca 200 g groft rugmel
- 100 g havregryn
- 2,5 dl surdej
- 75 g smør
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- ca. 2,5 dl vand
- 2 håndfulde solsikkekerner
- 1 dl hørfrø + 1,5 dl vand til udblødning
- ca. 1 dl koldskål eller kærnemælk
- sammenpisket æg eller koldskål/kærnemælk/yoghurt til pensling
Hvordan skal du gøre:
- Kom surdejen, ca. 2/3 dele af melet (blandet, både hvede- og rugmel), koldskål og vand i en stor skål.
- Ælt det hele godt. Konsistensen skal være ret flydende.
- Dæk med et klæde og lad stå på køkkenbordet natten over.
- Kom hørfro i en skål og kom vand oven på. Stil til side også natten over.
- Hæld overskydende vand væk fra hørfrø, du kan også lade være men så tilsætter du bare lidt mere mel.
- Kom de resterende ingredienser i skålen med dejen fra i går og ælt godt, gerne i en røremaskine.
- Det kan godt ske at har brug for mere mel. Dejen skal være blød men ikke klistre ret meget til hænderne.
- Form dejen til en kugle og kom den tilbage i skålen.
- Dæk med et klæde og lad hvile i ca. 1 time et varmt sted.
- Tag dejen ud og del den i fire. Dernæst del hver del i otte lige stykker.
- Form dem til boller og lad hvile i 30 minutter på bagepladen under et klæde.
- Pensl evt. med sammenpisket æg.
- Bag i forvarmet ovn til 225 grader i ca. 15 minutter eller indtil de bliver dejlig brune.